Forskere er nu kommet et skridt videre i forståelsen af, hvorfor op mod halvdelen af børn med hjertefejl udvikler forstyrrelser af sprog, bevægelse, indlæring og adfærd
Læge Niels Bjerregård Matthiesen har med et forskningslegat fra Børnehjertefonden undersøgt, hvorfor nogle børn med medfødte hjertefejl fødes med tegn på nedsat vækst af hjernen. Nedsat vækst af hjernen i fosterlivet er en af de kendte årsager til, at op mod halvdelen af børnene udvikler problemer senere i livet. I sin ph.d-afhandling fra Børneafdelingen og Afdelingen for Hjertesygdomme, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet kiggede han nærmere på hovedomfanget, som måles ved fødslen hos alle børn født i Danmark.
Nedsat hovedomfang er et velkendt tegn på nedsat vækst af hjernen, og det ses allerede hos fostre med hjertefejl, forklarer han:
– Vores forskning tyder på, at vi groft sagt kan tale om tre grupper af årsager til, at hjernens vækst har dårlige betingelser. Hos børn, som fødes med transposition af de store kar, har hjernen sandsynligvis fået for lidt ilt i fostertilværelsen. Hos børn, som fødes med store ventrikelseptumdefekter (VSD), skyldes den nedsatte vækst af hjernen sandsynligvis enten forstyrrelser i moderkagen eller endnu ukendte genetiske årsager. Hos de resterende typer af hjertefejl er der formodentlig tale om en kombination af disse faktorer, siger Niels Bjerregård Matthiesen.
Han har undersøgt mere end en million danske børn født fra 1997 frem til slutningen af 2011 og har set nærmere på de mest hyppige typer af hjertefejl. Flere af disse typer af hjertefejl var forbundet med tegn på nedsat vækst af hjernen, herunder: hypoplastisk venstre hjertesyndrom, univentrikulære hjerter, transposition af de store kar, Steno-Fallots tetralogi, atrioventrikulære septumdefekter, abnormt indmundende lungevener og store ventrikelseptumdefekter, der kræver operation.
Undgå hjerneskader i fremtiden
Børnehjertelæge Mette Høj Lauridsen på Aarhus Universitetshospital, Skejby og forskere i USA og Canada arbejder i øjeblikket på forsøg, hvor gravide, der venter et foster med hjertefejl, får tilført ilt under graviditeten. Mette Høj Lauridsen har også modtaget støtte fra Børnehjertefonden til sin forskning. Forskerne håber, at man med MR-skanninger kan vise, at der kommer mere ilt til fosterets hjerne.
– Jo tidligere vi kan identificere de børn med hjertefejl, der oplever nedsat vækst af hjernen, jo bedre mulighed vil vi umiddelbart have for på sigt eventuelt at kunne forebygge og måske undgå, at disse børn oplever nedsat vækst af hjernen, siger Niels Bjerregård Matthiesen.
Hans resultater blev for nylig offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Circulation, ligesom han har modtaget en international pris for sin forskning. Niels Bjerregård Matthiesens forskergruppe kigger i deres øvrige forskning blandt andet på, hvilken rolle moderkagen og genetiske årsager spiller for hjernens vækst hos fostre med hjertefejl.
Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen, ser store perspektiver i den nye børnehjerteforskning:
– Mange familier må leve med et hjertesygt ban, som også har skader på hjernen. Det giver ekstra udfordringer i livet og ar på sjælen. Med Niels Bjerregård Matthiesens forskning er vi nu et stort skridt på vejen til at forebygge hjerneskader hos denne sårbare gruppe af børn, siger Gunnar Gislason.